Vendespil
Hent eller download vores vendespil, som er lavet for at gøre dig van(d)vittig meget klogere.
Hver brik i vendespillet refererer til et tal nedenfor, hvor du kan læse mere om motivet.
Håber at du vil lege med. God fornøjelse.
Hent eller download vores vendespil, som er lavet for at gøre dig van(d)vittig meget klogere.
Hver brik i vendespillet refererer til et tal nedenfor, hvor du kan læse mere om motivet.
Håber at du vil lege med. God fornøjelse.
Kom forbi og hent et Samn Forsyning Vendespil i administrationsbygningen på Alrøvej 11, Horsens
Afhentning kan ske indenfor åbningstiderne, som er:
Mandag til torsdag kl. 9-15.00
Fredag kl. 9-12.00
Bemærk at der er et begrænset antal vendespil og kun et spil pr. husstand.
Download vendespillet, som består af 24 brikker, som du skal huske at printe 2 kopier af.
Klip brikkerne ud og følg spillereglerne. God fornøjelse!
De 48 brikker blandes og spredes ud på bordet med billedsiden nedad.
Herefter skiftes hver spiller til at vende 2 brikker. Hvis billederne på de vendte brikker er ens, må spilleren beholde brikkerne. Er billederne ikke ens, vendes brikkerne med billedsiden nedad igen, og turen går videre til næste spiller.
Når der ikke er flere brikker på bordet, er spillet slut, og spilleren med flest brikker vinder.
Indhold
• 48 brikker med tekst og billeder fra Samn Forsyning
• Information om Samn Forsyning
Lær mere
På hver brik er et motiv med et nummer, som refererer til at læse mere her på siden.
Vi håber, at I Samn får det sjovt og bliver van(d)vittigt meget klogere!
Billedet på brikken viser, at vi graver nye rør ned på en vej.
Regnvandet behøver ikke at komme forbi renseanlægget – det kan vi sende direkte tilbage til naturens kredsløb, hvor det hører hjemme.
Før i tiden førte man regnvand til samme kloakledning som spildevand fra toiletter og køkken. Det betød, at mange tusind liter regnvand kom igennem renseanlægget - uden grund. Samtidig kan den gamle løsning medføre, at spildevand bliver udledt direkte til et vandløb, sø, fjord eller hav, når det regner meget kraftigt - og kloakken ikke kan følge med.
I dag opdeler vi kloakkerne, så regnvandet bliver adskilt fra spildevandet. De nye kloakledninger sørger for, at regnvand og spildevand bliver ført ud i hver sin separate ledning. Derfor hedder det separatkloakering.
Du kan læse meget mere om Separatkloakering her (åbner ny side på vores hovedside)
Billedet på brikken er fra Horsens Centralrenseanlæg.
Samn Forsyning driver 6 renseanlæg og afleder spildevand gennem mange kilometer kloakrør.
Ved hjælp af tyngdekraft og pumpestationer transporteres spildevandet til renseanlæggene.
Horsens Centralrenseanlæg, som er afbilledet på brikken, er det største renseanlæg og er mere end 40 år gammelt.
Spildevandet gennemgår flere processer på renseanlæggene.
Billedet på brikken viser en mekanisk rist, der fungerer som en stor si.
Risten frasorterer f.eks vatpinde, vådservietter, kondomer, tamponer, hår, gebisser, hygiejnebind og hvad der ellers smides i toilettet, selv om det selvfølgelig ikke hører hjemme der.
Særligt vatpinde er et problem på vores renseanlæg, da de er så små, at de ryger igennem risten.
Nedenstående billede viser nogle af alle de vatpinde, som sorteres fra.
Billedet på brikken er et regnvandsbassin i Østbirk.
Vi arbejder med at øge biodiversiteten i vores natur. Begrebet biodiversitet betyder alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende både på land og i vand.
En øget biodiversitet er en af de store sidegevinster for lokalområderne, når Samn Forsyning samarbejder med Horsens og Odder Kommune om at anlægge nye regnvandsbassiner. Vilde enge og idylliske regnvandssøer giver nye levesteder til dyr og planter, som ellers kan have trange kår.
Lidt er meget bedre end ingenting, når det handler om vild natur. Derfor gør det en positiv forskel for dyr, planter og mennesker, når vi har fokus på at skabe nye levesteder for nogle af de naturtyper, der ellers ikke har meget plads i vores opdyrkede landskab.
Læs mere om vores arbejde med biodiversitet her https://www.samn.dk/klima/biodiversitet (åbner ny side på vores hovedside)
Billedet på brikken er et filter på Højballegård Vandværk.
Det vand, der pumpes op fra undergrunden kaldes ”råvand” og kan være meget gammelt. Noget af drikkevandet kan være faldet på en regnvejrsdag i bronzealderen.
Råvand indeholder ingen ilt, og det smager og lugter heller ikke som det drikkevand, vi kender og holder af. Det indeholder eksempelvis mere jern og mangan, end vi bryder os om. Derfor ilter Samn Forsyning råvandet.
Iltningen sætter gang i nogle kemiske processer, som fører til, at jern og mangan krystalliserer sig som nogle små ”fnug” i vandet. Derefter fjerner vi ”fnuggene” ved at filtrere vandet.
På billedet ses et filter i drift. Den røde farve, man kan se på siderne af filteret, er jern (okker).
For at forstå hele processen på et vandværk, anbefaler vi at læse mere på Vandetsvej.dk.
Horsens Kommune har stor fokus på at beskytte grundvandet, hvilket Samn Forsyning bidrager til ved forskellige projekter, som du kan læse mere om her. (Åbner på vores hovedside).
Billedet på brikken er fra vores laboratorie.
En gang om måneden udtager vi prøver på indløb til og udløb fra renseanlægget.
Disse prøver sender vi til et eksternt laboratorium, som analyserer prøverne.
Spildevand kan fortælle meget om vores vaner.
Vi er f.eks stadig med i projekter, der tester for COVID-19 i spildevandet.
Spildevandet der overvåges, stammer fra flere tusinde husstande, og det er ikke muligt at
identificere enkelte personer, der evt. måtte være smittet. Spildevandsovervågningen kan således kun følge den generelle udbredelse af smitte i området.
Resultaterne kan findes på www.ssi.dk
Billedet på brikken er fra Odder Renseanlæg.
På renseanlægget pumpes der 4 millioner liter spildevand ind på renseanlægget i døgnet. Efter 3 døgn er det renset og kan ledes ud i havet.
Spildevandet på renseanlægget i Odder kommer især fra almindelige husholdninger. Kun 10 % af vandet kommer fra virksomheder.
Billede af renseanlægget i Odder
Billedet på brikken er en pumpestation.
Inden spildevandet kommer til vores renseanlæg, har det måske været forbi en af vores pumper. Pumper bruges til at hjælpe spildvandet på vej, hvis spildvandet skal transporteres over længere afstande. Kloakrørene hælder en smule for at udnytte tyngdekraften, men over lange afstande kan det være nødvendigt at "løfte" spildevandet flere gange, så rørene ikke ender for langt nede i jorden. Derfor findes der pumpestationer rundt omkring i byen.
Indimellem stopper vores pumpestationer til, fordi der er kommet andet i toilettet end almindeligt toiletpapir,"bimmelim" og "bummelum". Især vådservietter er et problem, og de kan betyde, at en af vores driftsfolk skal tømme pumpen for "forkert affald".
Billedet på brikken er en tilstoppet pumpe.
Det har stor betydning for driften af vores kloaksystemer og renseanlæg, hvad du smider i kloakken, fx gennem toilettet. Det har også stor betydning for dit eget afløbssystem. Hvis du tænker over, hvad du hælder ned i kloakken, og jævnligt tjekker dit eget afløbssystem, er risikoen for tilstopninger langt mindre.
Billedet på brikken er et regnvandsbassin med is på.
Regnvandsbassiner er etableret for at beskytte de vandløb, som ellers skulle modtage regnvand fra de nærliggende boligområder.
Når det regner lander regnen på veje og hustage. I fælleskloakerede områder ledes regnen til kloakkerne, hvor det blandes med det almindelige spildevand. Nogle gange falder der så store mængder regn på kort tid, at kloakkerne ikke kan indeholde de store vandmængder. For at undgå at de store regnskyl forårsager overløb, hvor blandet regnvand og spildevand løber ud i naturen, ledes regnvandet mange steder til regnvandssøer.
Regnvandssøerne kan godt ligne rigtige søer med planter og dyr, men de er menneskeskabte. Regnvandssøerne er et "mellem-stop", inden regnen ledes videre.
Al færdsel på søerne er forbudt - OGSÅ om vinteren, hvor det kan ligne en dejlig skøjtebane.
Selv når kommunen åbner for færdsel på deres søer, er det ikke det samme, som at regnvandsbassinerne også er sikre.
Men du må rigtig gerne gå tur rundt om søerne!
Billedet på brikken viser en traktor, som er igang med at plante træer ved Rugballegård Skov, som er et område, der ligger direkte op ad Åbjergskoven, Bygholm Sø og Bygholm Park.
Sammen med Horsens Kommune gør vi meget for at sikre grundvandet, og skovrejsning er en effektiv måde at gøre det på.
Danmark er et af de få lande, hvor stort set hele vandforsyningen er baseret på grundvand, og netop derfor er det ekstra vigtigt at passe på det gode råvand under jorden. I mange europæiske byer stammer drikkevandet fra søer og floder, hvor vandet bliver renset kemisk og tilsat klor.
Der dannes omtrent den samme mængde grundvand, som tidligere blev dannet under landbrugsjorden, der lå her. Men vandet, der siver ned nu, er væsentligt renere, fordi der hverken bruges sprøjtegifte eller gødning til skovdriften.
Medarbejdere fra Samn Forsyning er ofte på eventyr under jorden for at sikre, at alle ledninger er i topform eller for at udbedre eventuelle skader.
Dækslerne er vores helte i det skjulte, som beskytter os og vores firbenede venner fra at tage en uventet nedstigning, samtidig med at de tillader regnvand at sive ind og holde vores gader tørre.
Inde i denne underjordiske labyrint sørger strategisk placerede lufthuller og ventilationskanaler for, at frisk luft cirkulerer for at forhindre farlig gasopbygning og sikre et sikkert miljø for dem, der arbejder der.
Dækslerne er fremstillet af holdbare materialer som støbejern eller beton, og er bygget til at udholde både det tunge pres fra trafikken og fra naturens kræfter, hvilket sikrer deres langtidsholdbarhed.
I nogle byer er kloakdækslerne små kunstværker, prydet med unikke designs eller byens emblem, hvilket gør dem til et interessant element at opdage på dine gåture.
I sommeren 2018 fik en journalist fra Horsens Folkeblad, lyst til at skrive om de mange forskellige typer dæksler der fandtes i Horsens. Det er der kommet en række sjove historier ud af.
Billedet på brikken viser en slamsuger.
En slamsuger dykker ned i byens skjulte kanaler for at suge alt det uønskede op, som kan blokere vores vej til rent vand og sikre afløb. Tænk på det som en støvsuger til gavn for hele byen.
Slamsugere er udstyret med kraftfulde suge- og pumpefunktioner, der kan håndtere alt fra små tilstopninger til store, mudrede udfordringer. De sørger for, at vandet igen kan flyde frit, og at vores miljø forbliver sundt og rent.
Slamsugeren er ikke bare effektiv; den er også en vigtig spiller i at forebygge oversvømmelser og beskytte vores natur. Ved at fjerne blokeringer og overskydende slam, hjælper den med at holde vandveje klare og reducere risikoen for vandskader.
Næste gang du ser en slamsuger i arbejde, husk da på det vigtige arbejde, de udfører for at holde vores byer og natur rene. De er moderne dages miljømæssige superhelte, udstyret med teknologi og viljestyrke til at bekæmpe snavs og slam.
Billedet på brikken er en vejrist.
Regnvandsristene er kun en del af et større system, der er designet til at håndtere regnvand. Dette system inkluderer også kloakker, afløbskanaler og nogle gange grønne områder, der absorberer vandet.
Så næste gang du ser en regnvandsrist, så husk på, at det ikke bare er et stykke metal på vejen. Det er en vigtig del af byens forsvar mod regn og oversvømmelser, en beskytter af miljøet og en hjælper i at sikre, at vores hverdag kan fortsætte, selv når det øser ned.
Er der problemer med tilstoppede eller blokerede riste, skal du kontakte ejeren af vejen:
På offentlige veje er det Horsens eller Odder Kommune, der står for vedligeholdelsen.
Billedet på brikken viser et udløb på Horsens renseanlæg.
Et udløb er sidste stop på rejsen rundt på vores renseanlæg. Det brugte vand er nu blevet renset og kan føres sikkert tilbage til naturens eget kredsløb.
Spildevandet har været igennem en omhyggelig rensningsproces, hvor det er blevet renset for skadelige stoffer. Vandet er ikke så rent, at det kan drikkes, men det har nået en kvalitet, der gør, at det kan blive en del af havet uden at forstyrre livet under vandoverfladen.
Renseprocessen på renseanlægget bidrager til at opretholde balancen i vores økosystem. Det er et glimrende eksempel på, hvordan menneskeskabte systemer kan arbejde i harmoni med naturen og at støtte et sundt og bæredygtigt miljø.
Nedenstående tegning viser vandets kredsløb.
Billedet på brikken viser en pumpestation, der pumper råvand op i Højballegård Skov.
I Danmark hentes vores drikkevand op fra undergrunden via boringer.
De nederste meter af røret i jorden fungerer som et filter, der tillader vandet at komme ind i røret og ind til pumpen, mens sandet, som omgiver røret, ikke kommer ind.
Når boringen er i drift, sendes grundvandet automatisk hen til vandværket, når der er behov for at hente nyt drikkevand. Samn Forsyning råder over i alt 25 boringer.
Vandet fordeles via ledningsnettet i et stort system af vores vandledninger i hele Horsens.
Billedet på brikken viser en drikkedunk, der tapper vand fra hanen.
I Danmark er vi så heldige, at vi ved at åbne for vandhanen får adgang til rent drikkevand. Når du selv tapper vand fra hanen i din egen drikkedunk, i stedet for at købe vand på flaske, sparer du klimaet for både plastemballage og lange transporter af vand.
Her kan du se, hvad vi ellers bruger vandet til:
Størstedelen af vandet bruger vi til bad og personlig hygiejne.
I Danmark bruger hver person i gennemsnit 105 liter vand pr. dag (2021).
(Tal venligst udlånt fra Vandetsvej.dk)
Billedet på brikken er fra administrationsbygningen ved Samn Forsyning i Horsens.
Hos Samn Forsyning ønsker vi hele tiden at udvikle virksomheden. Det gør vi ved at udvikle medarbejderne og samtidig samarbejde på tværs af organisationen.
Vi har også fokus på at være en grøn og glad arbejdsplads.
På www.samn.dk/job slår vi løbende ledige stillinger op, og her kan du også læse mere om, hvordan det er at arbejde ved Samn Forsyning.
Du kan også læse om mulighederne for at komme i praktik eller uddanne dig hos os.
Billedet på brikken viser en fjernaflæst digital vandmåler.
Det er en god idé at være opmærksom på sit forbrug af vand.
Dels er rent drikkevand en begrænset ressource, dels betaler du efter, hvor meget vand du bruger.
På vandmåleren kan du løbende følge dit forbrug. Gør det til en god vane at aflæse måleren mindst en gang om måneden.
Bruger du pludselig meget mere vand, end du plejer, skal du få dine installationer set efter. Der kan muligvis være en utæthed et sted.
Du kan let tjekke, om der er utætheder i dine installationer. Luk for alle vandhaner og brusere og hold øje med den lille viser i vandmåleren. Kører viseren rundt, løber der vand ud et sted.
Alle vores 17.500 vandkunder får i 2023-2024 nye digitale og fjernaflæste vandmålere.
En digital fjernaflæst måler har mange fordele, som du kan læse mere om her.
Udover at gøre hverdagen nemmere for vores kunder, er det også forventningen, at de nye vandmålere vil gøre vandspildet mindre, da vi hurtigere får bliver opmærksomme på det, hvis der er brud på en ledning. Og det er godt for miljøet!
Billedet på brikken viser et vandtårn på Højagergårdsvej i Stenderup.
Produktionen af drikkevand foregår i et jævnt tempo, mens vores forbrug af vand varierer en hel del afhængigt af døgnet og årstiden.
Om morgenen tager mange et bad, om aftenen bliver der brugt en del vand til madlavning, og på en skøn sommerdag er der nogle, som vander havens blomster.
Derfor bliver vandet opbevaret i store beholdere, hvor det ligger klar til at komme ud til forbrugerne, når de tænder for hanen. Fra beholderne og vandtårne pumpes vandet altså rundt i et net af mange hundrede kilometer rør, som ligger nedgravet under vores by.
Det ene er det blå tårn på brikken, som kaldes Tyrsted vandtårn eller “Den blå diamant”. Det står på Højagergårdsvej i Stenderup, er tegnet af Arkitekt Holger Koch-Nielsen og er opført i 1983. Højden er 40 m, og det har en kapacitet på 2.000 kubikmeter vand.
Det andet ser du på billedet nedenfor, og det står på Nygårdsvej i Horsens. Det er et af de paddehat-formede tårne, der dukkede op i 60`erne. Det er tegnet af Jensen-Gaard og bygget i 1971. Det måler 33,5 m i højden, og det har en kapacitet på 2.000 kubikmeter vand.
Der findes også et flot gammelt vandtårn på udsigtshøjen Caroline Amalielund.
Tårnet var i drift indtil 1972, hvor det blev afløst af en trykforøgerstation placeret i Østergade ved de kommunale vandbeholdere.
Billedet på brikken er symbolet for FNs Verdensmål nr. 6 - Rent Vand og sanitet.
At sikre rent vand - samt at vores kloakker virker - er det vigtigste for Samn Forsyning.
Selvom vi i Danmark er nået langt med at sikre rent vand og sanitet, arbejder vi stadig målrettet på at fremtidssikre infrastrukturen for både drikkevand og spildevand.
Vi samarbejder også med Horsens Kommune og andre aktører om at sikre grundvandet, bl.a. ved at lave skovrejsning. Læs mere her.
Billedet på brikken er symbolet for FNs Verdensmål nr. 13 - Klimaindsats.
Klimaforandringer skaber drastiske konsekvenser for lokalsamfundet. Som miljøvirksomhed er Samn Forsyning bevidst om, hvilke konsekvenser vores aktiviteter har for klimaet. Derudover arbejder vi målrettet med at sikre, at vi kan håndtere klimaforandringer. Dette gør vi blandt andet ved at fremtidssikre infrastrukturen og samarbejde med Horsens og Odder Kommune om klimatilpasningsprojekter.
Billedet på brikken er symbolet for FNs Verdensmål nr. 14 - Livet i havet.
Efter at have renset spildevandet i vores anlæg, leder vi det rene vand ud i havet. Det er derfor meget vigtigt, at vi hele tiden overvåger renheden af vandet, også kendt som rensegraden på vores laboratorium.
Vi arbejder i øjeblikket også på at adskille spildevand fra regnvand. Det kaldes separatkloakering og du kan læse mere her. Dette hjælper os med at undgå overløb og sparer ressourcer, da vi ikke behøver at rense regnvandet.
Samtidig forbedrer vi vores regnvandsbassiner for at øge den naturlige, biologiske rensning af regnvandet.
Læs mere om regnvandsbassiner her
Billedet på brikken er symbolet for FNs Verdensmål nr. 17 - Partnerskaber for handling.
Samarbejde med andre aktører er en stor del af vores arbejde.
Vi deltager blandt andet i flere udviklingsprojekter med vidensinstitutioner og samarbejder i høj grad med kommunerne på flere projekter, særligt i forhold til klimasikring.
Derudover investerer Samn Forsyning hele tiden i kompetencer internt i virksomheden, så vi kan bidrage professionelt til partnerskaber, udvikling mv.