Oplev Vandets Verden i uge 38-39-40
Er du nysgerrig på, hvordan vi omdanner spildevand til rent vand ? Eller hvordan vi sikrer, at dit drikkevand er sundt at drikke? Nu har 5. klasser i Horsens Kommune en unik mulighed for at dykke ned i vandets hemmeligheder med et spændende besøg på et af vores renseanlæg eller vandværker.
Hvad Kan I Opleve?
Under besøget lærer eleverne om vandets kredsløb, behandlingsprocesser og vandets betydning i vores daglige liv. Vi tilbyder to typer ture:
- Besøg på Horsens renseanlæg: Se, hvordan vi renser spildevandet, før det ledes tilbage til naturen. Eleverne får indblik i moderne miljøteknologi og lærer om, hvordan vi beskytter vores vandmiljø.
- Besøg på Rugballegård vandværk: Oplev, hvordan grundvand bliver til rent drikkevand. Eleverne lærer om filtrering og rensning og forstår vigtigheden af rent drikkevand.
RENE Uger - En særlig oplevelse
Hvert efterår engagerer vi os i RENE uger, et initiativ der tilbyder 5. klasser i Horsens Kommune en dybere forståelse af miljø og affaldshåndtering.
Praktisk Information
Periode: Uge 38, 39, 40. Passer tiderne ikke, så er der også tider udenfor denne periode.
Målgruppe: 5. klasser i Horsens Kommune
Varighed: Ca. 1,5 time
Pris: Gratis
Booking: Besøg skal bookes mindst 14 dage i forvejen. Book direkte i vores bookingsystem, hvor ledige tider også vil fremstå.
OBS: Vi gør opmærksom på, at vores online bookingsystemet er nyt og vi stadig er i opstartsfasen. Har I spørgsmål, er I meget velkommen til at kontakte os på mail@samn.dk eller ring på tlf. 7626 8700.
Vi glæder os til at byde jer velkommen og vise jer, hvordan vi arbejder med vandets kraft hver dag!